LÆR ALT OM HÅRFJERNING

At vælge den rigtige måde af fjerne hår på kan være overvældende, da der findes et væld af forskellige produkter og metoder. Hos NIVEA har vi gjort det nemt for dig. Vi giver dig råd fra eksperter og information om de forskellige hårfjerningsmetoder, så du kan finde den metode der passer bedst til dig og dine behov. Desuden giver vi dig en guide til hårfjerningsprodukter, der giver silkebløde resultater

HÅRFJERNING MED VOKS - EN BLØDHED DER VARER LÆNGE

Hårfjerning med voks er populær blandt kvinder, der vil være fri for hår i en længere periode. Med voks hårfjerning fjernes nemlig også hårrødderne. Voksning kan foretages overalt på kroppen og kan udføres med kolde voksstriber eller varm voks. Hårene skal være minimum 0,5 cm for at sikre, at voksen kan få ordentligt fat.

Vores tip: Eksfolier din hud før voksning - dette åbner hårsækkene og gør det nemmere og mindre smertefuldt. Samtidig forebygger det indgroede hår. Påfør voksen i hårets retning og træk af i modsat retning.

BARBERING - HURTIG OG NEM HÅRFJERNING

Barbering er en populær hårfjerningsmetode, der med de rette produkter nemt kan foretages derhjemme.

Vores tip: Udskift barberbladene jævnligt - dermatologer anbefaler, at du skifter barberblad efter hver femte til syvende brug for at forebygge sår, irriteret hud og røde knopper efter barbering.

Barber dig i brusebadet - når hårene er bløde, er de nemmere at skære over, hvilket giver dig den tætte barbering, du ønsker.

Brug barbercreme, barberskum eller barbergel - de beskytter mod at huden beskadiges og holder på hudens fugt.

HÅRFJERNINGSCREME - NEM OG SMERTEFRI HÅRFJERNING

Hårfjerningscremer fungerer ved hjælp af ingredienser, der opløser keratin, så du blot kan tørre de opløste hår væk med en lille spatel. Hårfjerningscreme kan bruges på en række kropsdele og er nem i brug. Den skal blot sidde omkring 10 minutter på huden, før cremen virker.

Vores tip: Lav en test på din hud først - hårfjerningscreme indeholder kemikalier, som din hud måske reagerer på. Så det er vigtigt at teste den inden. Brug aldrig hårfjerningscreme på sart eller beskadiget hud - det vil irritere huden og kan give ubehag.


HVORDAN VÆLGER JEG DEN BEDSTE HÅRFJERNINGSMETODE?

Barbering: Perfekt til en hurtig og smertefri hårfjerning. Hårene vokser som regel tilbage i løbet af 1-3 dage.

Voks hårfjerning: En effektiv og længerevarende hårfjerningsmetode. Både varm og kold voks kan bruges til hjemmebehandling og holder dine ben fri for hår i mellem 1-2 måneder.

Hårfjerningscreme: Smertefri hårfjerningsmetode til dig, der gerne vil have fat på hvert eneste hår. Virker ved at opløse hårene og holder i 5-7 dage.

Epilator: Super løsning hvis du ikke har følsom hud, og hvis du ønsker længerevarende resultater. Du kan anvende en epilator igen og igen, og den får fat i selv de mindste hår. Hår vokser tilbage i løbet af 1-2 måneder.

Hårfjerning med laser: Permanent hårfjerningsmetode til personer, der gerne vil ofre lidt ekstra penge på at få en silkeblød hud. Laser kan udføres i hjemmet eller hos en professionel behandler.

HVORFOR ER LASER HÅRFJERNING BLEVET SÅ POPULÆRT?

Hårfjerning med laser bliver mere og mere populært blandt kvinder. Så hvad er fordelene ved at få fjernet hår permanent med denne metode?

Hos omkring 90% kvinder kan hår fjernes permanent efter 3-6 sessioner. 
Det er en tidskrævende og dyr proces, men du sparer efterfølgende tid på hårfjerning, efterhånden som hårene stopper med at vokse ud igen.

Men hvad taler så imod laser hårfjerning?

Nogle synes, at hårfjerning med laser er lidt ubehagelig, mens andre synes, at det gør ekstremt ondt.
For at en permanent hårfjerning kan lykkes, skal du have en bestemt hår- og hudtype. Det er derfor meget individuelt om hårfjerning med laser bliver en succes.

ANDRE HÅRFJERNINGSMETODER

Epilering - hårfjerning af både lange og korte hår. Elektriske epilatorer trækker hårene ud med roden ved hjælp af nogle roterende plader eller pincetter, der i modsætning til voks også kan få fat i de helt korte hår. Det er en effektiv og holdbar metode med et apparat, der kan anvendes igen og igen.

Vores tip: Epiler efter et varmt bad - dette åbner porerne og blødgør hårene, så det mindsker smerten. Stræk huden ud, så den er stram. På den måde kan epilatoren få fat i så mange hår som muligt.

Elektrisk barbermaskine - Den elektriske barbermaskine skærer på samme måde som skraberen hårene af ved hudens overflade. Maskinen kan bruges igen og igen, men koster mere og er ikke lige så handy at tage med overalt som de manuelle skrabere. Hos omkring 7% kvinder er dette den foretrækne hårfjerningsmetode.

Pincet - få fat i hvert eneste hår. Pincetten er det perfekte redskab til at fjerne de hår, som de øvrige hårfjerningsmetoder ikke kan få fat i. Den er perfekt til at forme øjenbryn eller fjerne enkelte vildfarne ansigtshår.

Vores tip: Dup huden med en varm klud eller tag et varmt bad, inden du går i gang med pincetten. Det åbner porerne og gør hårene nemmere at fjerne. Kom en kold klud på huden efterfølgende - dette lindrer huden og mindsker eventuel rødmen.

Permanent hårfjerning - laser hårfjerning er lysimpulser, der trænger dybt ind i huden. De varmer hårrødderne op og ødelægger dem. Dette er en dyr hårfjerningsmetode, der kræver en række sessioner, inden hårene er væk for altid.


GIV DIN HUD LIDT KÆRLIG PLEJE

Hårfjerning handler ikke kun om at fjerne et hvert hår på vores kroppe. Vi skal også sørge for at pleje huden både før og efter, hvis vi vil opnå en silkeblød hud.

PLEJE EFTER HÅRFJERNING

Efter du har barberet dig, så smør dig med NIVEA Rich Nourishing Body Milk for at dulme irriteret hud og give huden masser af fugt.

Efter voksning skal du undgå at anvende cremer eller lignende med stærke kemikalier eller parfume på huden. Smør i stedet kroppen med NIVEA Repair & Care Body Lotion, der er perfekt til at berolige din hud.

Undgå at udsætte din hud for sollys efter hårfjerning for at beskytte den mod solskader og for at undgå irritationer på grund af sved. Hvis du vil ud i solen, så sørg altid for at bruge solcreme.

Læg et koldt kompres på irriteret hud. Det mindsker rødmen og beroliger den følsomme hud.

Det er vigtigt at bemærke, at din hud kan blive irriteret af jævnlig hårfjerning. Overvej derfor at give din hud en pause mellem hårfjerninger, så den kan komme sig helt igen. Hos NIVEA har vi en række produkter, der virker plejende og dulmende fx NIVEA Express Hydration Body Lotion.


NIVEAS BEDSTE RÅD TIL HÅRFJERNING PÅ SART HUD

Hver hårfjerningsmetode stresser og belaster huden. Det er vigtigt at forsøge at mindske denne belastning, når du fjerner hår, især hvis du har sart hud.

- Brug altid en barbercreme, barbergel eller barberskum, når du barberer dig. Disse indeholder ingredienser, der forbereder huden på barbering, holder på fugten og virker dulmende. De fungerer også som en tyndt skjold, der beskytter huden.

- Når du vokser huden, så skal du aldrig smøre huden inden. Du skal undgå at smøre huden med creme i 24 timer inden voksning, da voksen er mest effektiv, når huden er tør og fri for olie. På den måde kan voksen nemmere få fat i hårene allerede ved første forsøg.

- Smør dig altid med en creme efter hårfjerning. Vælg en bodylotion, der indeholder dulmende ingredienser, fx NIVEA Smooth Caring Body Lotion eller NIVEA Creme Aloe Shower Cream med naturlig aloe vera.

- Til det særligt sarte område i armhulen, skal du anvende en mild deodorant som fx NIVEA Pure & Sensitive Anti-Perspirant Deodorant, der beskytter huden mod irritationer.