SÅDAN BEHANDLES EN UJÆVN HUD

Læs videre for at få vores bedste råd til, hvordan du behandler en ujævn hud.

HVAD ER UJÆVN HUD I ANSIGTET?

Først og fremmest spørger du måske, hvad der anses for en ujævn hud? Helt overordnet er det en fællesbetegnelse for flere hududfordringer. Det gælder alt lige fra hudens struktur (fx store porer), skjoldet og hyperpigmenteret hud, til rødme i ansigtet.

ÅRSAGER TIL UJÆVN HUD

Desværre skyldes en ujævn hud ofte en række ting, som vi ikke kan kontrollere. Når det så er sagt, så er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske deres effekt. Hyperpigmentering er den største årsag til ujævn hud, og dette er oftest forårsaget af solskoldning, så det kan hjælpe at holde sig fra direkte sol og smøre sig med en solcreme med høj solfaktor.

SÅDAN BEHANDLES EN UJÆVN HUD

Der er flere ting, du kan gøre for at mindske synligheden af pigmentpletter og ujævn hud.

JÆVNLIG EKSFOLIERING

Du bevare en sund og jævn hud ved jævnligt at give den en mild eksfolierende skrub. Eksfolieringen fjerner døde hudceller og snavs fra ansigtet og efterlader dig med en strålende hud. Massér skrubbecremen ind i huden og vask af. Pas dog på med ikke at eksfoliere for hårdt, da det kan forstyrre den naturlige ligevægt i huden og skabe flere problemer. Hvis du også døjer med ujævn hud på kroppen, så prøv at eksfoliere huden med en svamp eller eksfolierende handsker. Få flere tips ved at læse vores guide om eksfoliering.

HOLD HUDEN HYDRERET

Det er vigtigt for din huds sundhed, at den forbliver tilstrækkeligt hydreret. Tør hud, som mangler fugt, kan fremstå kedelig og livløs og vil fremhæve en ujævn hud. Hold din hud hydreret ved jævnligt at drikke vand i løbet af hele dagen.

TRÆNING OG FUGT TIL EN UJÆVN HUD

FUGTIGHEDSCREME

Hvis du har tendens til bumser og udslæt, er du helt sikkert også bekendt med de skjolder, de kan efterlade. Selvom du kan være fristet til at give din hud en pause, skal du sørge for at fortsætte med at give den fugt. Det gør kun godt at holde din hud ren, fugtet og hydreret. Hvis din hud er dehydreret, kan den overkompensere og dermed producere mere talg end normalt. Mere talg betyder flere bumser, og flere bumser betyder flere ujævnheder. Prøv en let, fugtende dagcreme som kan sikre, at huden får vigtig topisk fugt, eller prøv en effektiv ansigtsserum. Giv ikke kun dit ansigt fugt, men husk at fugte hele din krop - inklusiv dine hænder.

Sørg for at finde produkter, der passer til din hudtype, det vil sige ekstra fugtende produkter til tør hud og oliefri produkter til fedtet hud. Ønsker du at bekæmpe aldersrelaterede ujævnheder, så vælg vores anti-aging produkter som fx den innovative Q10-produktlinje, der hjælper med at bekæmpe aldersrelaterede mørke pletter, fine linjer og rynker.

FAST TRÆNING

Holder du dig sund og i form ved hjælp af fast træning, vil dette forhåbentlig også kunne ses på din hud. Desuden giver træning dig en masse fordele, som du måske slet ikke var klar over. Faktisk kan træning få dig til at smile og føle dig smuk, også selvom du har været frustreret over din hud. En sund livsstil kan udføre mirakler på en ujævn hud. Sørg for at spise rene og sunde madvarer, der styrker din krop. Sørg for at fylde din kost med mørkegrønne blade og masser af antioxidanter. Få godt med motion og sved igennem, da det er med til at regulere hormonerne og frigører endorfiner.

NIVEA SOLCREME

Når det kommer til at få bugt med en ujævn hud, så er det altid bedst at forebygge. Sørg for at beskytte huden med en god solcreme, når du er i solen, og undgå solen, når den er allervarmest. Du kan læse mere om solbeskyttelse her. Solcreme er ekstremt vigtigt for at beskytte huden mod solskader. NIVEA Sun Protect & Moisture Lotion SPF30 indeholder effektive UVA/UVB-filtre og giver masser af fugt til huden. Hvad enten det er solskinsvejr eller overskyet, så anbefales det at gå med solcreme året rundt, da huden stadig er modtagelig overfor UVA- eller UVB-skader, som kan lede til en ujævn hud.

MAKEUP

Endelig er makeup en god, midlertidig løsning, hvis du vil skjule en ujævn hud. Tonede fugtighedscremer, foundations og concealers kan skjule bumser, misfarvninger og ujævnheder. Tonede fugtighedscremer fås i både forskellige hudfarvetoner og grønne toner, som er gode til at skjule rødmen. Tonede fugtighedscremer er lettere i konsistensen end foundations, men kan stadig dække over urenheder og ujævnheder. Husk blot altid at fjerne din makeup, før du går i seng!

Prøv kølende ansigtsmasker til at dulme en ujævn hud i ansigtet og mindske urenheder. Prøv for eksempel vores skønne opskrifter på DIY hjemmelavede ansigtsmasker, der plejer ujævn hud.