Læbepleje – ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om læbepleje?

Find svaret på dine spørgsmål her.

1. Hvorfor har mine læber brug for særlig pleje? 
Huden på læberne er utrolig tynd og sart. Dine læber har kun et tyndt lag, der beskytter mod udefra kommende irritationer. Læbepleje holder huden på læberne sund og frisk. Det er vigtigt, at fugtbalancen opretholdes. Og det er særligt vigtigt at beskytte dine læber imod ydre påvirkninger som kulde, vind og UV-stråling. For at beskytte dine læber bedst muligt, bør du pleje dem hele dagen og ikke kun, når du forlader hjemmet. Især vinteren kan være hård ved dine læber, som hurtigt bliver tørre på den årstid. Det samme gælder om sommeren, hvis man opholder sig meget i rum med aircondition.

2. Er der fare for, at man bliver afhængig af læbeplejeprodukter, hvis man bruger dem regelmæssigt? 
Der er intet videnskabeligt bevis for, at brugen af læbeplejeprodukter kan føre til fysisk afhængighed. Eksternt påførte lipider har ingen betydning for hudens produktion af endogene lipider. Men hvis der kun produceres et lavt niveau af lipider, så kan det være nødvendigt at bruge læbeplejeprodukter flere gange om dagen, særligt om vinteren pga. de lave temperaturer og lav luftfugtighed. Læber, som plejes regelmæssigt, vil forblive bløde.

3. Sprukne læber – hvad kan jeg gøre? 
Hvis dine læber bliver tørre og sprækker, er det vigtigt at gøre noget med det samme. Den bedste løsning er at bruge et produkt, som kan lindre tørheden og hjælpe med at reparere læberne samt hjælpe helingsprocessen på vej. NIVEA Lip Care omfatter produkterne SOS Lip Balm og Med, som er førstehjælp til sprukne læber.

4. Kan læberne blive solskoldet?
Det naturlige pigment i huden hjælper med at bortfiltrere de farlige UV-stråler. Desværre har vores læber næsten ingen melanin. Så i direkte sollys bør læberne altid være beskyttet med et produkt med solfaktor. Nogle af NIVEA Lip Care-produkterne har SPF15. Vi anbefaler en højere faktor, hvis du opholder dig på stranden eller i bjergene. Og husk altid: UV-stråler påvirker også dine læber, når det er overskyet. I NIVEA Lip Care-serien finder du også produkter med SPF30.

Har du flere spørgsmål?

Kontakt os via vores online kontaktformular.