
Sådan slipper du af med strækmærker:
Årsager, typer og forebyggelse
Hvad er
strækmærker?
Strækmærker opstår, når huden strækkes eller trækker sig hurtigt sammen, og de er helt normale og ufarlige. Denne hurtige udvidelse eller sammentrækning af huden forstyrrer kollagen- og elastinfibrene, som er med til at bevare hudens struktur. Strækmærker begynder at dannes, når huden heler efter disse pludselige forandringer.
Strækmærker – også kaldet striae – kan opstå på områder som mave, bryster, hofter, balder og lår. Som andre ar er strækmærker permanente, men der findes måder at minimere deres synlighed på gennem forskellige behandlinger, cremer og lotions.
Hvad forårsager
strækmærker?
Den grundlæggende årsag til strækmærker er, at huden hurtigt udvider eller trækker sig sammen. Deres fremkomst er typisk forbundet med perioder med hurtig kropslig vækst, hvor huden ikke kan følge med. Her er nogle af de mest almindelige faktorer, der kan udløse eller bidrage til dannelse af strækmærker:

- Lave niveauer eller strukturelle problemer med kollagen
Kollagen er med til at bevare hudens elasticitet og støtte helingsprocessen – mangel på kollagen eller en ændret struktur kan gøre strækmærker mere synlige, når huden strækkes.
- Hurtig vækst i puberteten
Strækmærker er almindelige i puberteten, fordi kroppen vokser hurtigt, og huden ikke altid kan følge med. Det er en naturlig proces, og mærkerne kan falme med alderen.
- Under graviditet
Forandringer i kroppen og hormonerne får huden til at strække sig og svækker hudfibrene. Selvom strækmærkerne ofte bliver mindre synlige, når du taber dig efter graviditet, kan de stadig være tydelige.
- Hurtig muskelvækst
Hvis du træner meget i fitnesscenteret, er atlet eller bodybuilder, kan du opleve strækmærker, hvis du bygger muskelmasse op meget hurtigt – huden kan ganske enkelt ikke nå at tilpasse sig.
- Genetik
Selvom der ikke findes et enkelt gen, der giver strækmærker, påvirker en kombination af gener blandt andet kollagen, hudens elasticitet og andre aspekter af hudsundhed. Ved forstyrrelser kan det øge risikoen for strækmærker.
- Hurtige vægtændringer
Hurtige ændringer i kropsvægt udsætter hudens fibre for pres, hvilket kan føre til, at strækmærker bliver synlige.
- Sport og livsstil
Intense bevægelser i sport kan også nogle gange bidrage til strækmærker. Det skyldes, at huden stresses under aktiviteten, hvor hudfibrene hurtigt strækkes og trækker sig sammen.
Strækmærker kan klassificeres
efter, hvor langt de er i dannelsesprocessen, og hvilken farve de har.
Disse strækmærker kaldes umodne, fordi de opstår tidligt i processen, hvor mærkerne dannes. De er typisk lyserøde, røde eller lilla (Striae Rubrae) hos personer med lys hud, men kan være mørke eller næsten sorte (Striae Nigra) hos personer med mørk hud.
Den røde eller mørke farve skyldes en betændelsesreaktion som følge af skader på de elastiske fibre, mens huden udvides. På dette stadie er strækmærkerne ofte lettest at behandle, fordi ardannelsen stadig er i begyndelsen.
Den sorte eller meget mørke farve ved Striae Nigra hænger sammen med en højere koncentration af melanin. Selvom farven som regel falmer over tid, kan målrettet kosmetisk behandling også hjælpe med at reducere deres synlighed.
Hvide strækmærker – eller mærker, der er lysere end huden omkring (Striae Albae) – er ældre og mere afblegede udgaver af røde eller mørke strækmærker og er meget almindelige.
Hvide eller lyse strækmærker kan være sværere at reducere end røde eller mørke, fordi ardannelsen er længere fremme i processen. De vil ofte være permanente, men deres synlighed kan mindskes over tid med den rette, konsekvente hudpleje.
Der findes også andre klassifikationer af strækmærker, som ikke gennemgås i denne artikel.
Hvem får
strækmærker?

Selvom strækmærker ofte forbindes med graviditet, kan de ramme alle i perioder med hurtig vækst eller vægtændringer. Det gælder blandt andet:
- Teenagere: I puberteten på grund af hurtig kropslig udvikling.
- Mænd: I puberteten, ved vægtøgning eller ved intensiv muskelvækst gennem bodybuilding.
- Kvinder: I puberteten, ved vægtøgning, bodybuilding og – mest almindeligt – under graviditet (op til 50–90 % af kvinder).
Strækmærker er meget almindelige under graviditet og opstår typisk på maven, brystet, lårene og hofterne. Det skyldes primært to faktorer:
- Hurtig udvidelse: Huden strækkes betydeligt for at give plads til en voksende mave, bryst og andre områder med vægtøgning.
- Hormoner som østrogen og relaxin kan svække kollagen- og elastinfibrene i huden, så de lettere rives over, hvilket kan give strækmærker.
Det er ikke muligt helt at forhindre strækmærker, men der er flere ting, der kan hjælpe både under graviditeten og efter.
Hvordan kan man hjælpe med at forebygge
strækmærker?
Det er svært helt at forebygge strækmærker. De fleste forebyggelsesmetoder er ikke videnskabeligt bevist, men de kan hjælpe med at holde huden i god stand.
- Drik tilstrækkeligt med vand
Hvis kroppen mangler væske, vil huden typisk være mere sårbar over for strækmærker end ved en god, balanceret væskebalance. At drikke nok vand kan hjælpe med at bevare hudens elasticitet og reducere risikoen for strækmærker.
- Fugt huden regelmæssigt
Effekten af fugtende produkter som cremer, lotions og olier til at mindske risikoen for strækmærker er omdiskuteret, men de kan hjælpe med at holde huden smidig og velhydreret.
Kig efter fugtgivende ingredienser, der generelt anses som sikre under graviditet, såsom sheasmør, E-vitamin og hyaluronsyre. Under graviditet anbefales det at undgå retinol. Hvis du er i tvivl, bør du altid læse produktets emballage eller spørge din læge eller på apoteket til råds. - Undgå store og hurtige vægtudsving
Det er ikke altid muligt at undgå hurtige vægtændringer – fx i puberteten og under graviditet – men ved livsstilsbetingede vægtudsving kan du ofte bedre påvirke tempoet. Hvis du ønsker at tage på eller tabe dig, er det bedst at gøre det gradvist.

Strækmærker og
sport
Intense bevægelser i sportsgrene som vægtløftning og gymnastik kan nogle gange føre til strækmærker. Aktiviteterne belaster huden, så hudfibrene hurtigt strækkes og trækker sig sammen.
Højintense aktiviteter som løb og spring kan også bidrage til strækmærker. Det er mindre almindeligt end ved eksempelvis vægtløftning, men kraftige muskelkontraktioner og gentagne bevægelser kan stadig belaste huden og føre til strækmærker hos nogle personer.
Hvis du løfter vægte og er bekymret for strækmærker, kan du mindske risikoen ved at tage dig tid til gradvis muskelopbygning. Den gradvise tilgang gælder også, hvor hårdt du presser dig selv i træningen – øg intensiteten lidt ad gangen for ikke at overbelaste kroppen.
Er det
muligt at fjerne strækmærker helt?
Det er desværre næsten umuligt helt at fjerne strækmærker. Men der findes forskellige vaner og behandlingsformer, du kan tage i brug for gradvist at hjælpe med at reducere deres synlighed.
Her er nogle metoder, der kan hjælpe med at reducere strækmærker:

- Lys- eller laserbehandling
Disse behandlinger har til formål at stimulere dannelsen af kollagen og elastin, som kan hjælpe med at minimere, at strækmærker forværres. Metoderne bruges typisk til nyere strækmærker.
- Mikrodermabrasion
Denne behandling indebærer, at huden skrubbes med små krystaller, så det øverste hudlag fjernes og nye hudlag kommer frem under strækmærkerne. Metoden kan i nogle tilfælde forbedre udseendet af ældre strækmærker.
- Hudplejerutiner
Topiske cremer kan med regelmæssig brug hjælpe med at reducere synligheden af strækmærker. En konsekvent hudplejerutine kan også støtte kollagen- og elastinniveauerne i huden og bevare dens elasticitet.
- Selvbrunende lotions
Selvom de ikke reducerer selve strækmærkerne, kan selvbruner midlertidigt udligne farveforskellen mellem strækmærker og din øvrige hudtone. Det kan gøre dem mindre synlige.
Vær opmærksom på, at der ikke findes nogen garanti for fuld effekt eller helbredelse ved nogen behandling af strækmærker.
Strækmærker
Årsag: Strækmærker udvikles, når huden hurtigt strækkes eller trækker sig sammen, hvilket forstyrrer kollagen- og elastinfibre samt hudens integritet.
Typiske områder: Strækmærker opstår ofte på maven, brysterne, hofterne, balderne, lårene, armene, skuldrene og ryggen.
Faktorer, der bidrager: Hurtig vægtøgning, vækstspurt i puberteten, graviditet, bodybuilding, genetik og visse medicinske behandlinger kan bidrage til dannelse af strækmærker.
Forebyggelse og pleje: Hold dig hydreret, spis en afbalanceret kost, øg træningsniveauet gradvist, og brug fugtgivende produkter for at hjælpe med at reducere synligheden af strækmærker.
NIVEA-rutine til at hjælpe med at
reducere strækmærker
Som nævnt ovenfor kan strækmærker ikke fjernes helt – men der findes måder at hjælpe med at fade deres udseende på. Et af de mest tilgængelige skridt er at fokusere på en dedikeret hudplejerutine til kroppen:

Start med at rense kroppen med en mild og nærende showergel eller -creme. Vælg gerne et pH-neutralt produkt for at beskytte huden mod udtørring.
NIVEA Rich Moisture Creme Caring Shower Cream er et ideelt valg – den lufoverrige formel med C-vitamin, E-vitamin og plejende olier danner et rigt skum, der nærer huden og samtidig hjælper med at bevare dens normale pH-balance.
Brug et hudplejeprodukt eller et serum, der kan hjælpe med at forbedre hudens elasticitet eller reducere synligheden af strækmærker over tid. For at hjælpe med synligt at reducere strækmærker kan du prøve Luminous630 Anti Stretch Mark Body Oil-Serum. Body Oil-serummet giver 48 timers fugt, virker fra dag 1 og er klinisk testet til at reducere synligheden af strækmærker forårsaget af graviditet, hormonelle forandringer eller vægtsvingninger – med første synlige resultater efter 2 uger, og med regelmæssig massage kan det hjælpe med at forebygge nye strækmærker.
Hvis du foretrækker en mere cremet konsistens, er Luminous630 Anti Stretch Mark & Dark Spots Body Cream velegnet til alle hudtyper. Formlen hjælper med at reducere synligheden af strækmærker og solpletter på 4 uger, udjævner hudtonen og giver 48 timers fugt med en let, hurtigt absorberende konsistens.
Uanset om du vælger body oil-serummet eller cremen, er én gang daglig påføring på det ønskede område tilstrækkeligt, og du bør kun bruge ét produkt med thiamidol på kroppen per dag.**
* Instrumentel test, 33 forsøgspersoner, 48 timer efter en enkelt påføring.
** Forbrugertest, 89 deltagere
Ud over målrettet hudpleje kan du bruge nærende bodylotions til at fugte huden på kroppen og på strækmærkerne – det er særligt nyttigt, hvis de er nye, betændte eller kløende.
Hvordan hjælper NIVEA Luminous630
med at pleje strækmærker?
NIVEAs patenterede thiamidol-ingredienst, udviklet på baggrund af et årtis omfattende forskning og test af 50.000 molekyler, målretter strækmærker på celleniveau ved at balancere melaninproduktionen.
Ved at påvirke melanin og fremme en mere ensartet hudtone hjælper thiamidol ikke kun med at reducere synligheden af strækmærker, men bidrager også til en lysere og mere jævn hudtone.
Opsummering
Strækmærker er en naturlig konsekvens af hurtige forandringer i huden – ofte på grund af vægtudsving, vækstspurter eller graviditet. Disse forandringer kan skade de kollagen- og elastinfibre, der giver huden dens elasticitet.
Selvom strækmærker er permanente, findes der måder at hjælpe med at minimere eller reducere deres synlighed. Det kan blandt andet være gradvis vægtøgning, at drikke rigeligt med vand, en kost rig på essentielle vitaminer samt målrettet hudpleje, der hjælper med at forbedre hudtone og elasticitet eller udjævne hudens teint.















