
7 årsager til følsom hud og
SÅDAN PLEJER DU DEN
Hvad er
FØLSOM HUD?
Følsom hud er en almindelig bekymring for mange og kendetegnet ved øget reaktion på forskellige ydre og indre påvirkninger. Følsom hud viser sig gennem flere tegn som rødme, kløe, brændende fornemmelse og tørhed. Den kan reagere negativt på bestemte hudplejeprodukter, miljøpåvirkninger eller endda følelsesmæssig stress. Hvis du lægger mærke til disse tegn, kan du lettere genkende følsom hud i ansigtet og vælge den rette hudpleje og skånsomme rutiner.
7 årsager til
FØLSOM HUD
- Genetik:Din families hudtype kan påvirke hudens naturlige barrierefunktion og dens evne til at holde på fugten, hvilket gør nogle mere tilbøjelige til irritation og allergiske reaktioner.
- Hudbarriere i ubalance:Hudens yderste lag fungerer som en beskyttende barriere, der skærmer mod ydre påvirkninger og hjælper med at holde fugten i huden. Hos personer med følsom hud kan den hydrolipide barriere være svækket, så irriterende stoffer, allergener og mikroorganismer lettere kan trænge ind.
- Miljøpåvirkninger:Udsættelse for hårdt vejr, forurening, UV-stråling samt indendørs varme eller aircondition kan forværre tegn på følsom hud. Det kan udløse inflammation, oxidativ stress og udtørring, som yderligere svækker hudbarrieren og øger sensitiviteten.
- Allergener og irritanter:Følsom hud kan reagere på bestemte stoffer i hudpleje, kosmetik, rengøringsmidler og tekstiler. Allergener som enkelte konserveringsmidler, farvestoffer eller parfume kan udløse reaktioner, mens irriterende stoffer som kraftige tensider og alkohol (ethanol) kan give rødme.
- Underliggende hudtilstande:Hudtilstande som eksem, rosacea, psoriasis og seborré kan medføre inflammation og svækket hudbarriere, hvilket giver øget følsomhed. Det er vigtigt at rådføre sig med en hudlæge for at få en personlig hudplejeplan i disse tilfælde.
- Hormonelle ændringer:Svingninger i hormonniveauer – særligt under pubertet, graviditet, overgangsalder og menstruationscyklus – kan påvirke hudens følsomhed. Hormonelle ændringer kan ændre talgproduktionen, fugtniveauet og hudens inflammatoriske respons.
- Livsstilsfaktorer:Stress, mangel på søvn, ubalanceret kost og rygning kan også påvirke hudens tilstand og forværre følsom hud ved berøring og ydre påvirkninger.
Pludselig følsom hud?
DET HER KAN DU GØRE
Når du har identificeret en mulig trigger, skal du undgå yderligere kontakt med den for ikke at forværre hudens sensitivitet.
Skift til hudplejeprodukter, der er udviklet til sensitiv hud, og som indeholder beroligende ingredienser som aloe vera, dexpanthenol eller kamille, som kan hjælpe med at dæmpe rødme, kløe og irritation.
Hvis din pludselige følsomhed fortsætter eller forværres trods disse tiltag, er det vigtigt at kontakte en hudlæge eller hudplejeekspert for personlig rådgivning og behandlingsmuligheder.

Akne og følsom hud optræder ofte sammen og kan gøre hudplejerutinen ekstra udfordrende. Følsom hud kan reagere kraftigt på skrappe aknebehandlinger og føre til øget rødme, irritation og tørhed. Det er derfor afgørende at bruge skånsomme, ikke-komedogene produkter, der er formuleret specifikt til sensitiv hud i ansigtet, så du ikke forværrer bumser eller andre aknetegn.
- Håndtér følsom hud skånsomt
Undgå produkter med hårde, udtørrende ingredienser – det er vigtigt at behandle følsom hud nænsomt. Vælg f.eks. milde eksfolianter som mælkesyre til huden, der fjerner døde hudceller uden at irritere sensitiv hud.
- Indfør produkter gradvist
Når du tager nye hudplejeprodukter ind i din rutine, er det en god idé at gøre det langsomt. En gradvis introduktion gør det lettere at se, hvordan huden reagerer, og at opdage eventuel sensitivitet eller uønskede reaktioner.
- Undgå at overbelaste huden
For mange produkter i samme rutine kan forværre eksisterende hudproblemer, skabe mere inflammation og udbrud. En enkel, velovervejet hudplejerutine til sensitiv hud er derfor ofte det mest skånsomme valg.
Vigtigheden af
SOLBESKYTTELSE VED FØLSOM HUD
Følsom hud er særligt sårbar over for solens påvirkning på grund af dens svagere struktur og nedsatte modstandskraft mod ydre faktorer som UV-stråling. Solbeskyttelse er derfor afgørende, da den hjælper med at beskytte hudbarrieren mod UV-inducerede skader, som kan øge risikoen for rødme og irritation.
Ved at gøre bredspektret solcreme til en naturlig del af din daglige hudpleje kan du minimere risikoen for langvarige skader, bevare hudens sundhed og støtte en mere jævn tone og hudstruktur.
FØLSOM HUD
Forekomst: Følsom hud påvirker en stor del af befolkningen – det anslås, at 20–50 % oplever en vis grad af hudsensitivitet.
Tegn: Rødme, kløe, brændende fornemmelse, tørhed og ubehag ved udsættelse for bestemte triggere.
Triggere: Faktorer som allergener, enkelte hudplejeingredienser, hormonelle ændringer, vejrforhold og underliggende hudsygdomme kan føre til følsom hud.
Behandling: Pleje af følsom hud handler ofte om at bruge skånsomme hudplejeprodukter, undgå kendte triggere, håndtere underliggende tilstande og indføre livsstilsændringer, der kan reducere sensitiviteten.
Vælg den rigtige
HUDPLEJE TIL SENSITIV HUD

- Hypoallergene formler:
Gå efter cremer og fugtighedscremer, der er mærket som hypoallergene, da de er formuleret til at minimere risikoen for allergiske reaktioner og irritation. Har du ingen specifik allergi, men generel sensitivitet, kan du med fordel vælge produkter, der er udviklet særligt til sensitiv hud.
- Beroligende ingredienser:
Vælg produkter med beroligende ingredienser, der kan dæmpe og fugte sensitiv hud uden at irritere. For eksempel sørger glycerin for fugt og en blødgørende effekt, mens provitamin B5 (dexpanthenol) hjælper med at beskytte og lindre kløe og ubehag. Begge ingredienser findes i NIVEA Repair & Care Fragrance Free Body Lotion, som hjælper med at berolige meget tør og følsom hud og styrke dens beskyttende barriere, så fugttabet reduceres.
- Tekstur og konsistens:
Vælg cremer og fugtighedscremer med en let, ikke-fedtet tekstur, der hurtigt absorberes i huden. Tunge formler kan føles ubehagelige og forværre sensitivitet hos nogle.
- Patchtest:
Før du bruger en ny creme eller fugtighedscreme i hele ansigtet, kan du lave en patchtest på et lille hudområde (typisk i albuebøjningen) for at se, hvordan din følsomme hud reagerer.
- Rådfør dig med en hudlæge:
Hvis du er i tvivl om, hvilke produkter der passer til din følsomme hud, kan du med fordel tale med en hudlæge. De kan give personlige anbefalinger baseret på din hudtype og dine specifikke udfordringer.
Hudplejerutine for
FØLSOM HUD
- Rens:
Start med en skånsom ansigtsrens, der fjerner snavs, talg og urenheder uden at strippe hudens naturlige olier eller irritere.
Prøv den parfumefri Soothing Micellar Water til sensitiv hud med Amino Acid Complex og dexpanthenol, der blidt renser huden og fjerner makeup, samtidig med at den beroliger og fugter – helt uden at du behøver at gnide.
- Fugt:
Brug en mild fugtighedscreme til at tilføre fugt og komfort.NIVEA Nourishing Day Care giver intensiv næring og 24 timers fugt, og den særlige formel med NIVEAs intense hydreringskompleks, sød mandelolie af naturlig oprindelse og sheasmør giver huden en behagelig følelse.
Til mere moden hud kan du vælge NIVEA Q10 Power Anti-Wrinkle Sensitive Firming Day Cream, som reducerer rynker, samtidig med at den beroliger sensitiv hud. - Solbeskyttelse:
Gør solcreme til et fast trin i din morgenrutine, og husk at genpåføre hver anden time ved længere ophold i solen. NIVEA Face Sunscreen range giver beskyttelse til alle hudtyper, så du kan nyde solen på en sikker og hudvenlig måde.
Mænds rutine til
HUDPLEJE TIL SENSITIV HUD

- Rens:
Start din hudplejerutine med en ansigtsrens, der fjerner urenheder, snavs og overskydende olie. Vitamin E og menthol i Sensitive Face Wash renser i dybden, hjælper med at afhjælpe tilstopning af porer og forebygger udbrud, samtidig med at huden føles glat.
- Barber:
Vådbarbering er som regel mere skånsom over for sensitiv hud end tør barbering, så sørg for at gennemvæde ansigtet godt først.
Derefter påfører du NIVEA MEN Sensitive Shaving Gel på det område, der skal barberes. Den alkoholfrie formel (0 % ethylalkohol) med ekstrakter af kamille og hamamelis (også kendt som troldnød) beskytter huden mod irritationssymptomer i forbindelse med barbering og sikrer en tæt og behagelig barbering. Prøv at barbere i hårets groretning, da barbering imod hårstråene kan skabe irritation og indgroede hår. - Efter barbering:
Efter barbering skylles ansigtet i lunkent vand. Dup huden tør med et håndklæde – undgå at gnide, da det kan irritere den sensitive hud yderligere. Sensitive After Shave Balm med kamille og E-vitamin hjælper med at berolige irritationssymptomer på nynybarberet hud og giver intensiv fugt.
- Fugt:
For at holde huden godt fugtet kan du bruge Sensitive Moisturiser Face Cream. Den milde, alkoholfrie (ethylalkohol) formel med E-vitamin, provitamin B5 (dexpanthenol) og kamilleekstrakt giver øjeblikkelig og langvarig lindring til sensitiv hud.
- Solbeskyttelse:
Afslut rutinen med en ansigtssolcreme, som beskytter huden mod skadelige UV-stråler uden at tilstoppe porerne.