Hvordan behandler man solallergi?

Lær, hvad der forårsager solallergi, og hvordan det kan forhindres

Solallergi

Brændende fornemmelse, kløe, rødme eller udslæt kan være tegn på, at din hud er ekstra følsom over for solens UV-lys, hvilket kan betyde, at din hud har solallergi.

Der er flere grunde til, at der forekommer soleksem. Nogle mennesker har en arvelig type solallergi, mens andre udvikler følsomhed over for solen efter at have taget visse lægemidler. Personer med lys hud og unge kvinder er mere modtagelige over for sol allergi, men det kan påvirke alle lige gyldigt alder og hudfarve. Nogle gange oplever personer med solallergi ikke udslæt, mens det hos andre gør, at huden blusser op som reaktion på solstrålerne. 

Vi ser på solallergi, hvad man skal kigge efter og enkle måder hvorpå man kan behandle det mere detaljeret nedenfor.

Hvorfor får vi solknopper?

Soleksem er ofte forårsaget af en allergisk reaktion på solens UV (ultraviolette) stråler

Allergiske reaktioner sker, når vores immunsystem tror, at et harmløst stof er en trussel og går i overdrive og forsøger at tackle det. En allergisk reaktion er reaktionen på dette 'angreb'.

I tilfælde af solallergi behandler immunsystemet huden som fremmede celler og reagerer på en måde, der kan forårsage kløende hud. Hvis du tror, du har solallergi, er det bedst at besøge din læge, som er i stand til at give dig professionel rådgivning.

Men der er andre grunde til, at huden kan klø efter sol. Mens soleksem er knyttet til solskinsdage, forårsages det normalt af overdreven tendens til at svede snarere end solstrålerne.

Solallergi og hvordan det behandles

Solallergi forårsager solknopper og et kløende rødt udslæt på huden, hvilket gør en tur til stranden eller en picnic på en sommerdag lidt mindre behagelig! 

Der er flere typer solallergi, der udløser soleksem. Lad os se nærmere på dem, før vi ser på, hvordan man behandler det.
woman-applying-face-scrub

Polymorf lysdermatose

Polymorf lysdermatose, også kendt som polymorf lysudslæt (hvilket giver en ide om, hvor ubehageligt det er), er den mest almindelige form for solallergi. Det menes at være forårsaget af, at immunforsvaret reagerer på en ændring i et stof i huden forårsaget af udsættelse for UV-lys. 

Det udløser kløende eller brændende udslæt, som kan forekomme inden for få timer efter udsættelse for sollys eller kan blusse op helt op til to til tre dage efter at have været ude i solen. Det kan vare i op til to uger.

Polymorf lysdermatose forveksles ofte med varmeudslæt (se nedenfor). 
De fleste oplever polymorf lysdermatose og kløe efter solbadning efter flere timer udenfor på en solskinsdag, men andre kan opleve soludslæt efter bare nogle få minutter udenfor!

Hvordan ser polymorf lysdermatose ud?

Solallergi vises normalt på dele af huden, der udsættes for sollys, typisk hoved, nakke, bryst og arme. Det kan manifestere sig på forskellige måder:

- Røde, hævede solknopper på ca. 2 mm til 5 mm
- Nogle kan opleve blærer, der bliver til større, tørre, røde pletter, som ligner eksem. 
- I sjældne tilfælde fremstår solknopper som pletter, der kan minde om skydemål.

Solurticaria

Solurticaria er en sjælden tilstand, der producerer nældefeber (store, kløende, røde sol knopper) på soleksponeret hud. 

Hvordan ser urticaria ud?

Kløende, rødlige sol knopper eller hævelser fremkommer på ikke-tildækket hud inden for få minutter efter udsættelse for solen og kan vare alt fra et par minutter til flere timer.

Nældefeberen vises normalt på udækket hud inden for få minutter efter udsættelse for sollys.

Fotoallergisk reaktion

Sollys kan undertiden reagere med en ingrediens i noget, du har påført huden, fx solcreme, og forårsage en allergisk reaktion kendt som en fotoallergisk reaktion. 

Ingredienser i dufte, kosmetik eller salver samt oral medicin (herunder ibuprofen og diuretika) kan også udløse en irritation som reaktion på sollys.

Hvordan ser en fotoallergisk reaktion ud?

Symptomerne begynder muligvis først en til to dage efter udsættelse for solen, og når det fremkommer, er det normalt i form af et kløende rødt udslæt eller små blærer.

I nogle tilfælde kan solallergien endda sprede sig til et hudområde, som var dækket af tøj. 


Sådan behandles hud, der rammes af solallergi

Der er en række måder, hvorpå man kan lindre og håndtere ubehag ved solallergi:

- Undgå solen, især mellem kl. 11 og 15, når solens stråler er stærkest
- Brug en solcreme med en høj SPF og en god UV-vurdering. Påfør solcreme tykt og jævnt, og gentag ofte. Prøv en solcreme som NIVEA SUN Protect & Moisture Sun Lotion SPF30 for en superlet og hurtig påføring, som giver rigelig beskyttelse mod solstrålerne. Jo lettere det er, jo mere sandsynligt vil du og din familie påføre solcreme i løbet af dagen. 
- Hvis du tror, det er din solcreme, der udløser en reaktion, skal du skifte til en, som er egnet til følsom hud, fx NIVEA SUN Sensitive Immediate Protect Sun-Allergy Lotion SPF 50+. Den beroligende formel med aloe vera er duftfri og skånsom mod huden, men yder stadig en meget effektiv UVA- og UVB-beskyttelse. Til ansigtet kan du prøve NIVEA SUN UV Face Soothing Sensitive Cream SPF50 specielt designet til at berolige følsom hud og irritationer.
- Brug beskyttelsestøj, når du er udendørs, især hat og lange ærmer (glem ikke halsen!) 
- Dem med følsom hud skal undgå at bruge dufte på varme dage, især på områder, hvor huden kan få sol, fx øverst på brystet eller på halsen. 
- For mere alvorlige reaktioner skal du besøge din læge, der kan foreslå en antihistamin eller kortikosteroidcreme.

Andre tilstande, der kan forårsage solallergi

Nogle gange er folk allergiske over for solen og oplever kløe efter solbadning, men oplever ikke udslæt.

Der kan være forskellige grunde til solallergi uden soludslæt. Disse inkluderer:

- Tør hud: Tørt varmt eller koldt vejr kan føre til tør og kløende hud. Undgå at udtørre huden med barske sæber eller rensemidler. Tør hud bliver mere almindelig med alderen, så det er vigtigt at finde en god dagcreme og bruge solcreme dagligt for at lindre tørheden. Prøv NIVEA SUN UV Face Anti-Age & Anti-Pigments Cream SPF 30, som giver dig en ekstra bonus med Q10 anti-aging-formel, der hjælper med at reducere fremkomsten af fine linjer og rynker, som tør hud ofte fremhæver. 
- Høfeber: Høfeber er den mindre idylliske side af nogle personers sommer og kan forårsage kløe, især omkring næsen og på halsen. Selvom det ikke er direkte relateret til solen, er forår og sommer den mest intense høfeberperiode, og det at være udenfor - som vi er mere tilbøjelige til at være på varme dage - kan give symptomer. 

Varmeudslæt

Dette almindelige problem skyldes, at svedkirtler bliver blokeret, og sveden, vi ikke kan komme af med, fører til udslæt et par dage senere. Symptomerne inkluderer små, kløende røde pletter på kroppen. Det skyldes ikke kun solen - du kan få varmeudslæt i et varmt rum om vinteren - men da vi er mere tilbøjelige til at svede på en varm dag, forekommer det ofte om sommeren.

Varmeudslæt går væk af sig selv, men man kan lindre kløen ved at påføre en kølig, våd klud på det berørte område. 

Varmeudslæt kan forværres af solcreme, så hvis det er et problem for dig, skal du vælge en solcreme designet til følsom hud som fx den duftfri NIVEA SUN Sensitive Immediate Protect Soothing Sun Spray SPF 30.