Den rette solcreme

Den rette solcreme

Sommer, sol, solcreme: Den sunde måde at nyde det på
Uanset hvor og hvornår du solbader, vil du være perfekt beskyttet med den rette solcreme. At kende din huds behov vil sikre, at du sikkert overlever sommeren og solen.

NIVEA-solcreme er pålidelig

Beskyttelse og pleje

Vi har udviklet en række produkter, der giver pålidelig beskyttelse og den bedste pleje til din hud – din huds behov er de vigtigste. NIVEA SUN-produkter er enormt effektive og tilmed behagelige at bruge. VI viser dig, hvordan du smører solcreme korrekt på, og hvordan du nyder solen uden at løbe en risiko.

Godt beskyttet

Alle NIVEA SUN-produkter giver fotostabil, dvs. lysbestandig beskyttelse. Hudens naturlige beskyttelse mod UV-stråler vedligeholdes selv i ekstrem varme, hvis du bruger den rette solcreme. 
Da cremer kan blive gnedet af, når de kommer i kontakt med sand, vand, håndklæder eller sved, bør du påføre dem hver anden time.

Solcreme: Sådan bruger du det korrekt

Hvad betyder solbeskyttelsesfaktoren (SPF)?

Hudens egen beskyttelsestid er den individuelle tid, som huden tåler at være udsat for solens stråler i, før den bliver skoldet. Den tid, som hudens egen beskyttelse varer i uden solcreme, afhænger af din hudtype og er typisk mellem 5 og 30 minutter. Hvis du ganger hudens egen naturlige beskyttelsestid med solcremens solbeskyttelsesfaktor, kan du udregne den tid, du kan tåle at opholde dig i solen uden at skulle bekymre dig.

Solcreme bør være vandfast

NIVEA SUNs vandfaste solbeskyttelsesprodukter er testet i overensstemmelse med en international standardmetode (COLIPA-metoden 2005).

  • Efter f.eks. to 20-minutters svømmeture har solcremen stadig mindst 50 procent af dens normale solbeskyttelsesfaktor.
  • De af vores produkter, der er ”ekstra vandfaste”, er dobbelt så effektive (4 x 20 min).
  • De 'ekstra langtidsholdbare og vandfaste' Swim & Play-produkter til børn giver mindst 50 % af den oprindelige solbeskyttelse efter 120 minutters badning.

Korrekt påføring af solcreme: Sådan gør du

Det er afgørende, at der anvendes den rigtige mængde solcreme for at sikre, at du er helt beskyttet. NIVEA Sun har derfor udviklet en simpel tommelfingerregel: 

  • For børn fra 3-5 år kræves der en stribe solcreme med en længde på én til halvanden langfinger (f.eks. NIVEA Sun Kids Moisturising Sun Lotion) eller 5 til 6 sprøjt med en NIVEA Sun Spray. 
  • For børn på 6-10 år kræves der en stribe med en længde svarende til halvanden til to langfingre eller 7-10 sprøjt med en NIVEA Sun Spray (f.eks. NIVEA Sun Kids Moisturising Sun Spray). 
  • For ældre børn eller voksne kræves der en stribe solcreme med en længde fra håndleddet til spidsen af langfingeren eller 15 sprøjt. 

Der skal bruges en dosis pr. arm og til halsen, ansigtet og nakken og dobbelt så meget på ryggen, maven og hvert ben. For børn op til femårs alderen bør der ydermere anvendes dobbelt så meget på ansigtet, halsen og nakken, da hovedet er overproportioneret hos små børn. Meget vigtigt: Smør et nyt beskyttende lag creme på tidligt.

Godt smurt ind

Solcremen bør genanvendes hver anden time og altid efter badning, da beskyttelsen kan ødelægges af sved, vand og leg. Men vær opmærksom på, at et nyt lag solcreme ikke betyder, at graden af solbeskyttelse starter forfra: Et nyt lag creme betyder, at hudens naturlige beskyttelsestid vedligeholdes. Meget vigtigt: Brug den korrekte mængde. Det er den eneste måde at opnå den specificerede solbeskyttelsesfaktor. Du bør også fra starten sørge for at vælge en solbeskyttelsesfaktor, der beskytter din hud hele dagen.

Solcreme – værd at vide

Hvad betyder øjeblikkelig beskyttelse?

Efter påføring tilbyder alle NIVEA SUN-produkter øjeblikkelig beskyttelse mod solskoldning og tidlig aldring. ”Øjeblikkelig beskyttelse” betyder, at den specificerede UVA- og UVB-beskyttelse garanteres direkte efter påføring, og at der ikke behøver at gå tid indtil cremen virker og beskytter huden. Efter påføring af solcremen kan du nyde solen med det samme. Ikke desto mindre bør du sikre, at du påfører cremen, før du går udenfor, da du vil blive udsat for en stor mængde UV-stråler på vej til stranden.

Kan jeg forlænge solbeskyttelsestiden ved at smøre lidt ekstra solcreme på?

Den beskyttende effekt vil ikke blive forlænget. Når du har valgt en SPF, afgør den, hvor længe du kan blive i solen uden at skade huden. Påføres der et nyt lag creme (efter tørring, svømning osv.), hjælper det med at vedligeholde den ønskede grad af beskyttelse, men det forøger den ikke.

Hvad er holdbarheden for solbeskyttelsesprodukter?

Hvis produktet er uåbnet, kan det holde i mindst 30 måneder. Du kan se holdbarheden efter åbning bagerst på produktet. Der vil du finde et symbol, der forestiller en åben krukke med et tal. Tallet indikerer holdbarheden i måneder fra produktet er blevet åbnet. Det er typisk 12 måneder.

Beskyt dig selv mod solen med en nærende solcreme

Vores anbefalinger til dig