Akne Header

Effektiv behandling af bumser

Tips til fedtet og uren hud

Hud med et fedtet skær og bumser er problematisk. Hvis bumserne tager overhånd, kan de blive et følelsesmæssigt problem. Men det er fortid nu. Du behøver ikke at have bumser, selv om du har fedtet hud!

Alt, hvad du skal vide om fedtet hud

Fedtet hud producerer ofte mere talg end nødvendigt. Der kan være flere årsager hertil: Du kan være genetisk disponeret, stress- eller hormonpåvirket eller have usund levevis, hvilket alt sammen påvirker talgkirtlerne og giver dig urenheder i huden

Årsag og effekt: Sådan opstår bumser

Talgkirtlerne, som du har i huden, har en direkte forbindelse til hårsækkene. Hvis talgkirtlerne producerer for meget talg, fyldes hårsækkene op og bliver blokerede – og derved opstår bumserne. Hudens normale syreproduktion kommer ud af balance, og der opstår en overproduktion af talg. Bakterier kan trænge ind i porerne, og derved bliver huden betændt. Du kan læse mere om hudorme og årsagen til dem her.

Pleje mod bumser

Disse symptomer viser, at du har fedtet hud

  • Fedtet hud: Synlig talg ses som et fedtet lag på huden
  • Forstørrede porer i huden: Hvis du producerer for meget talg, udvides porerne permanent
  • Gullig hudfarve: Fedtet hud har begrænset cirkulation, og derfor får den ofte et gulligt skær
  • Bumser i T-zonen: Huden i panden, på næsen og på hagen er særligt påvirket af urenheder

Sådan behandler du fedtet hud

Fedtet hud kræver særlig opmærksomhed og pleje. Talgproduktionen skal holdes under kontrol, så huden ikke bliver fedtet, og der ikke opstår hudorme og bumser. Selv om du har fedtet hud, kan din hud få et rent og pænt udseende med den rigtige pleje.

Rens huden direkte i porerne

Omhyggelig rensning er især vigtigt, når du har fedtet hud. Du bør ikke anvende sæbe, da det udtørrer din ansigtshud unødvendigt, og du derfor stimulerer yderligere produktion af fedt i huden. NIVEAs Anti Blemish Daily Wash Scrub med ekstrakt af magnoliabark renser intensivt, reducerer det fedtede skær og åbner porerne. Den bekæmper bakterierne og forbedrer hudens udseende. Skab balance i din hud ved at anvende en skintonic efter rensningen. Skintonic med en lille smule alkohol har en desinficerende virkning og er især god til fedtet hud. Vær særlig omhyggelig med din T-zone: Refining Clear-Up Strips fra NIVEA renser din hud grundigt for urenheder og fjerner hudorme. Den mest effektive måde at behandle bumser og uren hud på er ved at bruge alle produkterne fra samme hudplejeserie som for eksempel NIVEAs serie mod uren hud, da disse understøtter hinanden.

Få strålende hud!

Hvis du har fedtet hud, skal du alligevel altid bruge en fugtighedscreme, da huden har brug for beskyttelse mod kulde, varme og andre miljøpåvirkninger. Milde væsker og gel er særligt gode. Sørg for, at dit fugtighedsprodukt indeholder anti-bakterielle og beroligende ingredienser. NIVEA Anti Blemish Moisturizer med ekstrakter af magnoliabark har en fugtgivende, mat effekt.

Måder, hvorpå du kan bekæmpe bumser

Tips til en bumsefri hud: Sådan bekæmper du bumser!

  • Undgå ting, som irriterer huden: Undgå varme, slibende og hårde rensninger, da fedtet hud reagerer særligt voldsomt på dette. 
  • Stop overskudsfedt: Mat pudder og oliefri make-up absorberer overskydende fedt og talg i ansigtet. Hvis din ansigtshud skinner meget, kan du også tage en papirserviet og forsigtigt dubbe fedtet af.
  •  Hudscrubs og masker mod bumser: Du bør fjerne døde hudceller og skidt fra din hud 2-3 gange om ugen med en mild scrub og derefter pleje og fugte huden med en maske. 
  •  Besøg en skønhedsklinik: Få jævnligt din hud renset af en professionel hudplejer. Dette vil have en længerevarende virkning på din huds udseende. 
  •  Lav om på din kost og øvrige vaner: En usund livsstil med rygning eller stress kan påvirke din hud negativt. Sørg for at spise sundt og drikke rigeligt væske.

Naturlige hjælpemidler

Du kan også bekæmpe bumser i ansigtet med medicinske planter. For eksempel er kronblade fra morgenfruer gode mod betændelse. Lav et udtræk af kronbladene. Udtrækket kan kommes på et omslag, som du lægger på din hud et par minutter. 

Et hurtigt og enkelt rensende dampbad kan også bekæmpe bumser og hudorme. Kom nogle få dråber kamilleekstrakt i varmt vand, tag et håndklæde over hovedet, og hold dit ansigt over dampen i cirka 5 minutter. Den varme damp åbner din porer. Herefter vil din hud være bedre i stand til at absorbere en rensemaske.

ansigtspleje
Kronblade fra morgenfruer eller kamilleblomster med omslag eller dampbad.

DIY-ansigtsmaske

Lav din egen ansigtsmaske på 1 minut